Galleriet - Galleri Løkken

Galleri Løkken

Atelier & Udstilling
– en anderledes oplevelse

Holder du af lyset i Vendsyssel? Så besøg Galleri Løkken.

I Løkken venter der Jer en unik oplevelse – i et af Løkkens ældste huse har John atelier og udstilling. Gennem en charmerende gårdhave – med skiftende udstillinger af bronze og granit, kommer man ind i selve galleriet. Her findes en kunstners levende værksted. Den gamle bygning, de rustikke mure og den hyggelige gårdhave danner den perfekte ramme om en sjælden kulturel oplevelse.

Kunstmaleren John Kristensen, hvis dejlige malerier rent stilmæssigt er beslægtet med skagenkunstnerne, forstår, som de gamle mestre, at fange lyset i den barske, men smukke natur, samt fastholde dagliglivet i det vilde Vendsyssel.

I hans hyggelige atelier er der mulighed for at iagttage disse naturskildringer, både under skaberprocessen og som færdige kunstværker. Her kan man også se en samling af malerier fra Rubjerg Knude Fyr, malet over en lang årrække, hvor man kan følge hele udviklingen omkring Rubjerg Knude Fyr. Hvordan sandet gradvist dækker mere og mere af det. John Kristensen har også forsøgt at male et billede af hvordan det vil se ud, inden så længe fyret styrter ned ad skrænten.

John Kristensens malerier har skabt begejstring langt omkring i verden. Fra Nev Zealand, over Japan, Frankrig, Tyskland til Canada og USA er hans fine stemningsbilleder blevet objekt for samlere.

John Kristensen har indrettet et spændende atelier og udstilling i et af Løkkens ældste huse, det danner en meget smuk ramme for hans udtryksfulde malerier.

Galleriet er åbent hver torsdag kl. 10-17. Se forsiden for sommer åbningstider.

John i galleriet
“Der er kærlighed i hvert penselstrøg – billeder der vibrerer af lys og atmosfære”

Finn Jensen

Rubjerg Knude Fyr 1980 – 2020

Originale Print fra John Kristensen